Ja, det var nu ikke sådan her, jeg havde tænkt mig at skulle debutere som blogger. Jeg havde forestillet mig noget med en lille reception, et pølse- og patêbord med noget god, mid-priced rødvin i glassene, en lille tale, og et endeløst cool solbrillebærende jazzband som nærmest anonymt spiller baggrundsmusik.
Nja, sådan er det selvfølgelig ikke, og med det er vist også godt det samme. Jeg har aldrig haft det fantastisk med receptioner. Denne smalltalkens galladisciplin, hvor bemærkninger som "hvordan kender du så jubilaren?" er fast inventar. Jeg gider ikke den slags - nærværet er ganske enkelt fraværende. Visse personer dukker oven i købet op til den slags arrangementer uden overhovedet at hilse på værten - men blot stiller sammenplantningen med tilhørende visitkort fra sig på gavebordet, og 8 canapeer senere lister ud af døren på vej på weekend. For det er sjovt nok altid fredag eftermiddag sådan noget afholdes, for folk skulle jo nødigt bruge deres fritid på det!
Ok, indrømmet, det var noget af et sidespring. Men det kan du lige så godt vænne dig til, hvis du har tænkt dig at følge med her på disse sider (det lyder så klumme-agtigt), for sådan er jeg. Pludselig falder jeg over et emne, jeg føler noget for, og så farer jeg afsted. Og det må du undskylde, men der er ikke noget at gøre ved det.
Hvorfor vil jeg så starte en blog? Tja, det er egentlig et godt spørgsmål. For nogle år siden syntes jeg, at det var noget pjank. Så fik alle en, og så var jeg bare på tværs - satte vel en ære i at være gammeldags, ligesom da jeg i årevis vægrede mig ved at anskaffe en mobiltelefon, længe efter at jeg ophørte med at kunne argumentere fornuftigt for min stejle modstand. Men nu er blogskriveriet ikke længere blot et modefænomen, og så vil jeg godt være med.
En anden grund er, at jeg ved et tilfælde - eller rettere: En fejl - faldt over en anden blog her i nabolaget, nemlig på Smartlog.dk. Jeg vil ikke komme nærmere ind på hvilken - der er ingen grund til at fornærme nogen - men jeg blev ganske enkelt lamslået. Denne blog, der handlede om singlelivet set fra forfatterens perspektiv, var ganske enkelt navlebeskuende, uinteressant, selviscenesættende - og slet og ret dårligt skrevet! Det er i sig selv ingen forbrydelse, men det der virkelig chokerede mig var, at den bemeldte blog bliver udgivet på bogform til næste år. Og hvis sådan en gang østrogen-panikaldersbavl kan opnå at udkomme som bog, så er der håb for alle! Og dermed også jeg selv - for jeg skriver jo fremragende. Så hvem ved - om et par år udkommer jeg måske som bog, med alt hvad der hører til af midtersider i Berlingske Søndag, receptioner (åhmingud), talkshow-optrædender, og jeg-skal-komme-efter-dig. Måske bliver jeg endda tilbudt et job som Boogie-vært!!
Det bliver skidegodt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar